Fra iværksætter til leder

I takt med din virksomheds succes får du som iværksætter et større og større ledelsesansvar – økonomisk såvel som personalemæssigt. Der opstår derfor helt naturligt nogle spørgsmål i rejsen fra iværksætter til leder.

Jeg har heldigvis mødt mange iværkssættere som har gjort det fantastisk og nu står med et stort personaleansvar som en effekt af successen. Nogle af de gode spørgsmål du bør stille dig selv er:

  • Erkendelse af lederrollen – vil jeg overhovedet være leder?
  • Min baby – hvordan uddelegerer jeg og giver medansvar til andre?
  • Nye krav for at kunne efterleve succesen – hvad gør jeg for at professionalisere min virksomhed?
  • Ambitioner – er der sammenhæng mellem mine personlige mål og virksomhedens mål?
  • Ledelsesstil – er jeg klar til en personlig transformation gennem virksomhedens forskellige faser?

Paradokset er, at  mange iværksættere netop er startet egen virksomhed for at slippe for administration, personaleledelse mv. i deres gamle lønmodtagerjob. Og nu nogle år senere – med succes i egen virksomhed – står de i samme situation!