Har netop deltaget i Dansk Erhvervs flotte og veltilrettelagte årsmøde. Temaet var iværksætteri og bød blandt andet på netværksdialog mellem iværksættere og etablerede erhvervsfolk gennem et nyskabende street-food-netværk-koncept.
Et af dagens temaer var, hvorledes fremskaffer vi risikovillig kapital til de efterhånden mange iværksættervirksomheder – en gammel problemstilling, som vi ikke helt har knækket i Danmark. I dagens anledning var CEO Thomas Borgen fra Danske Bank inviteret ind og han fortalte meget præcist, at han repræsenterer en bank med en strategi (jf. aktionærernes forventning) og en lovgivning, der betyder at banken ikke går ind i højrisikoprojekter. Sådan har det været siden finanskrisen i 2009 og meldingen var ingen overraskelse. Nøglen ligger derfor ikke hos bankerne og derfor blev debatten på årsmødet desværre lidt fattig.
Nogle af de få der investerer i små nystartede selskaber er de såkaldte business angels, som desværre er en lille bestand i Danmark om end nogle af seneste succesfulde iværksættere er med til at øge antallet. Der er således ikke kristisk masse af aktive investorer ift. behovet blandt iværksættere. Naturligvis fremfører de samme Business Angels – med rette – at skatteniveauet i Danmark er problemet, men selv med lavere skat vil englene ikke alene kunne matche behovet.
Paradokset er, at der er masser af penge i det danske samfund. Der er milliarder i pensionkasserne, som vi (hr. og fru Danmark inkl. undertegnet) har sparet op og som investeres i typisk børsnoterede virksomheder i hele verdenen – enten direkte eller gennem investeringsforeninger. Vi har fået bygget et system op som er effektivt og giver nogle fornuftige renter. Desværre har det også betydet en fremmedgørelse ift. en aktiv investeringskultur. Kort fortalt bruger vi meget lidt energi på at sætte os ind i hvad op til 15% af vores samlede lønindtægter investeres i og overlader dette til professionelle investorer, som traditionalt vælger værdipapirer med relativ stor sikkerhed, der er enkle at handle (likvide) dvs. store selskaber, som de fleste kender.
En af problemstillingerne er at det tager tid at sætte sig ind i virksomhed inden man foretager en investering og arbejdet er relativt stort for det mindre selskab. Her kan med med fordel gå i partnerkskab med de offentlige finansieret tiltage som Vækstfonden, Væksthusene, Innovationsmiljøerne og Connect Denmark, som møder masser af iværksætterselskaber hver dag og som er i stand til at screene mhp. investeringsparathed. For at minimere risikoen er det oplagt at pulje virksomhederne i nogle segmenterede investeringsforeninger (fx. B2B Tech-startups, Green Startups, Fintech Startups etc.), som promoveres for den almindelige dansker.
Vi skal derfor have gang i at skabe en aktiv investeringskultur blandt helt almindelige danskere, så vi får lyst og mulighed for at investere i de iværksætterselskaber, som vi måske hører om blandt venner og familie eller måske i lokalsamfundet. Der skal formentlig arbejdes med både pisk og gulerod over for pensionsselskaber, investeringsforeninger, rådgivere. etc.
Sæt i gang!
