2017 blev året hvor alle talte ”Disruption” så ordet nærmest er blevet bandlyst. Ikke desto mindre står mange virksomheder over for store strategiske usikkerheder grundet nye aktører, som udnytter ny teknologi til kvantespring på tværs af sektorer. Ingen virksomhed kan længere nøjes med at se efter de traditionelle konkurrenter og ”forlænge sin forretning med 10 % næste år”.

Jeg har i 4. kvartal 2017 interviewet en række bestyrelsesformænd/medlemmer om netop dette emne. Bestyrelsesmedlemmernes primære fokus har traditionelt ligget på risikohåndtering, styring og sammensætningen af topledelsen, hvilket ligger fint i tråd med Corporate Governance reglerne og de gængse bestyrelsesuddannelser.

I de mange interviews er der faktisk en stor erkendelse af et stærk stigende behov for at fokusere på strategisk fremsyn og nye aktører/teknologier. Retorikken tager interessant nok udgangspunkt i risikominimering: ”den største risiko for virksomheden er de trusler, som vi ikke kan se”.  Der er altså enighed om, at der skal nye kompetencer i bestyrelsen til at spotte nye bevægelser, til at håndtere kronisk usikkerhed samt til at stille spørgsmål og fortolke svar om temaer man kun ved lidt om. “Agilitet” gik også igen i alle interviews – det skal gå hurtigere og hurtigere med forandringerne.

Som bekendt kan man opnå nye kompetencer i bestyrelsen gennem ændret sammensætning eller efteruddannelse. I forhold til det sidstnævnte – efteruddannelse – er der desværre ikke helt samme erkendelse til at gøre noget væsentlig ved det. Direkte adspurgt forestiller de fleste bestyrelsesmedlemmer sig, at de kan få et ”kørekort” til trendspotting, nye teknologier, startup-tools og usikkerhedshåndtering på en ½-1 dages workshop jf. agilitet. I min optik er dette langt fra tilstrækkeligt og derfor er svaret på den korte bane: Ændre sammensætning af bestyrelsen, hvor mere innovations-orienterede profiler tages om bord.

Og så nærmer vi os det centrale: Er du som bestyrelsesmedlem klar til at afgive posten, fordi der skal andre kompetencer til? Har vi netværket til at finde frem til de rette kompetencer? Ved vi hvem og hvad vi skal efterspørge? Og måske skal vi bruge den nødvendige tid til at løfte egne kompetencer?